Om fiskerne

Der stod en lille flok yderst på broen og spejdede ud over fjorden i den lune sommeraften. De var klædt i fint, blåt jakketøj med blanke støvler og mørke hatte. Det var fiskerne vesterfra, som ventede på skibet med konerne og børnene. Nu var det besluttet at de ville slå sig ned her og blive alle dage. De havde købt vand, gammel herregårdsret til ålestader og bundgarn. Poul Vrist havde allerede boet her nogle år og var tilfreds og tjente gode penge. De andre havde fisket her en tid, var kommet rejsende om foråret når sildefiskeriet skulle begynde, og var draget hjem om efteråret, når åleruserne var taget ind. Men først nu skiftede de bolig. Sålænge familien var i vesterhavssognet, havde hjemmet jo været der. Men nu skulle det så være anderledes.

Sådan indleder Hans Kirk sin roman "Fiskerne". Romanen handler grundlæggende om de konflikter der opstod i et lille fisker-samfund, da stærkt indremissionske fiskere fra et fiskerleje ved vestkysten slår sig ned på Gjøl. Fiskerne havde i nogle år fisket fra Gjøl om sommeren, men havde altså besluttet at slå sig ned permanent. De medbragte en dyb indremissionsk tro der kom i konflikt med den mere lyse og fri  grundtvigske tro der herskede på stedet.

Hans Kirk blev cand. jur. i 1922, og i sommeren 1925 tog han til Gjøl som noget af hans familie fra Harboøre var flyttet til. De var fiskere, og som andre tilflyttere fra Harboøre stærkt præget af Indre Mission.

Den unge jurist flyttede ind i et kvistværelse på kroen, hvor der i glas og ramme over sengen var at læse "Gud ser alt". Tre år senere skulle de lokale komme til den overbevisning at "Kirk ser alt". Kirk gik stille omkring, deltog i lidt fiskeri, i nogle møder, også i missionshuset, og det kom som et chok da Kirk i 1928 udgav "Fiskerne". Havde man læst Ekstra Bladet på Gjøl dengang havde man måske kunnet regne ud hvad der var i vente. Hans Kirk skrev to kronikker i Ekstra Bladet, i henholdsvis 1926 og 1927, om opholdet på Gjøl. Læser man de to kronikker er der ingen tvivl: De er forstudier til romanen.

Ingen kan være i tvivl om at "Fiskerne" er en nøgleroman. Og der var lynchstemning blandt nogle af dem der var skildret i romanen. At det også var en væsentlig roman blev også hurtigt slået fast, bl.a. af Tom Kristensen i Politiken. Konflikten mellem de tilflyttende meget missionske vesterhavsfiskere og de oprindelige Gjølboer med deres lyse grundtvigianske livsanskuelse er forlængst blevet en klassiker. Romanen er blevet genoptrykt adskillige gange og er nu udkommet i mere end 400.000 eksemplarer - et helt uhørt højt antal for en dansk roman. Tallet placerer da også "Fiskerne" som den mest solgte danske roman overhovedet.
Romanen er oversat til 14 sprog.

Havde "Fiskerne" ikke været kendt, så sørgede TV-Teaterafdelingen for at også ikke-boglæsere kom med på vognen. 30 tv-folk, 60 skuespillere og 400 statister var med da DR´s indtil da dyreste og mest ambitiøse projekt - tv-filmatisering af "Fiskerne" i seks afsnit med en samlet spilletid på seks timer blev optaget og udsendt i årene 1975 - 77. Men der var nu ikke meget tilbage på Gjøl af det oprindelige miljø. Filmhovedkvarteret blev opslået på Brovst Hotel og on-location optagelserne blev blandt andet foretaget i Missionshuset i Tranum Enge, kirken i Vust, bygninger i Brovst, Gl. Brovst, Attrup og Torslev, sådan cirka 10 - 12 kilometer fra Gjøl. Det eneste der kunne bruges på Gjøl var kroen, den kro der spiller så væsentlig en rolle i "Fiskerne".

"Jeg måtte lukke kroen i de to måneder optagelserne stod på", fortæller den daværende ejer Erik Mortensen, "men hvilke 2 måneder - jeg har aldrig solgt så mange bajere". "Og når optagelserne trak ud skulle der pludselig serveres for 100 mennesker". "En rimelig god forretning, det var det"

Månederne gik, men da lyset var slukket og tv-folkene rejst, skete der jo også noget. TV-serien blev vist og gæsterne strømmede til. Først kom danskerne - siden blev serien vist både i Sverige og Norge.

Den nuværende ejer af Gjøl Kro, Ernst Fischer, er af den opfattelse at uden "Fiskerne" havde Gjøl Kro nok ikke overlevet. Romanen og tv-serien sammen med Gjøl Kro´s ry hvad angår de stegte ål - det er nøglen til at en lille kro i en lille by kunne overleve tider hvor massevis af andre kroer måtte lukke.

Ikke alle direkte efterkommere af bogens personer er meget for at kommentere bog og filmatisering, men fisker Niels Sandsgaard, hvis forældre er med i bogen sagde inden tv-serien blev vist  "Hans Kirks bog er løgn og opspind. Jeg kunne nemt fortælle sandheden, men det vil jeg ikke. Lad os nu se hvor groft de har lavet det i TV. Bogen generede de implicerede groft, og det bliver nok ikke bedre i fjernsynet."

Men det kom alligevel ikke til at gå så hårdt for sig som da bogen udkom.
Da anlagde flere af fiskerne sag mod Hans Kirk - uden held.
Mødre rev sider ud af bogen inden de lod deres halvvoksne døtre læse den. Det var de sider der fortæller om en fiskerfamilies datter der bliver gravid inden hun er gift. Det er noget Hans Kirk selv har opfundet, men alligevel mente mødrene, at de ikke kunne forsvare at lade deres døtre læse den slags.